Velkommen til min hjemmeside, jeg hedder Anders Primdahl Vistisen, og er kandidat for Dansk Folkeparti ved det kommende valg til folketinget i Østjyllandsstorkreds. Det betyder, at du kan stemme på mig, hvis du bor i Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Skanderborg, Odder, Samsø, Horsens eller Hedensted kommune.
På denne side kan du se og læse om mig, hvem jeg er, hvad jeg laver og hvad jeg vil gøre for dig, hvis jeg kommer i folketinget.
Nyt: Deltag i min konkurrence. Måske bliver du den heldige vinder af en splinter ny Ipod - klik her
Jeg blev valgt til regionsrådet i 2009 for Dansk Folkeparti. Mine mærkesager ved det kommende folketingsvalg er:

Hvis du ser en af mine plakater i valgkampen, vil du se, at jeg vender på hovedet på de fleste af dem samt et lille slogan tyvstjålet fra biblen og lettere omskrevet: ”lad den sidste – blive den første”, der er såmænd lidt mening med galskaben.
Ifølge de danske valgregler, står man ved folketingsvalg i alfabetisk rækkefølge på stemmeseddelen i alle de kredse, hvor man ikke selv er kandidat. I mit tilfælde betyder det, at jeg pga. mit efternavn står nederst på stemmeseddelen i hele Østjylland på nær i Randers Sydkredsen. Der er således ikke tale om noget prioritering af kandidaterne udelukkende en alfabetisk kategorisering, men jeg håber at mine valgplakater og denne forklaring gør, at du på valgdagen bare vender din valgseddel 180 grader og så stemmer på ”den første” på DF’s liste, så har du fundet mig til trods.
I valgkampen har jeg dedikeret al min tid til at prøve at sikre Dansk Folkeparti og mig selv det bedst mulige valg, derfor deltager jeg i en lang række debatmøder og gadekampagner overalt i kredsen.
Hvis du har lyst til at møde mig, er der her på siden en kalender, hvor du kan se hvad jeg laver i min valgkamp. Samtidig er der her på siden en række henvisninger til mit valgprogram og de indlæg jeg har skrevet, samt de medier der har omtalt mig, hvor du kan læse mere om mine synspunkter.
Jeg håber, at du finder, hvad du søgte på denne side, hvis ikke er du altid velkommen til at kontakte mig for mere information.
God fornøjelse…